I MMT Group hjælper vi vores offshore-kunder med at sikre, at deres udstyr bliver vedligeholdt, så levetiden bliver forlænget, og de kan arbejde med færrest mulige stop.
Nedetid er dyrt. Derfor bliver det nøje planlagt, så det kan vare kortest muligt og foregå på det tidspunkt, der påvirker produktionen mindst muligt. Derfor betyder det meget for vores kunder, at vi kan stille med det nødvendige antal folk for at løse opgaven på den planlagte tid.
Vi sætter en ære i at forstå vores kunders industrier og de særlige behov, der gælder i deres industri. Vi dyrker det gode samarbejde, og er kendt for at være fleksible, så vi både kan træde til med kort varsel og blive til opgaven er udført – uanset vejr og vind på havet.