Professionel og kvalitetsbevidst overfladebehandling til industrien

MMT Group udfører alle former for overfladebehandling og industrirensning og -rengøring. Vi hjælper virksomheder som Equinor, Siemens Gamesa, Bladt Industries, Semco Maritime, forsyningsselskaber og skibsværfter med at klargøre, vedligeholde og reparere alle overflader af jern, metal og beton.

Hvis jeres overflader er udsat for hård belastning fra vind, vejr og det omkringliggende miljø eller indvending påvirkning fra varme og kemikalier, så er vi den rigtige samarbejdspartner. Alle miljø-, kvalitets- og sikkerhedsforanstaltninger er i top, også når vi udfører opgaver under de mest krævende forhold.

Miljøvenlig rensning

Vi udfører alle former for sandblæsning og højtryksspuling, både på landjorden, offshore og i højden. Med vores specialudstyr afrenser vi alle typer overflader, også indvendige rør og tanke. Vi har robotud­styr, der kan opsamle alt materiale under en afrensning, så miljøet ikke bliver påvirket. For os er det altid vigtigt at skåne miljøet, når vi udfører vores ar­bejde. For eksempel tager vi særlige forholdsregler, når vi arbejder offshore, så ingen kemikalier risikerer at ende i havet.

Langtidsholdbar overfladebehandling

Efter afrensning sørger vi også for en flot og langtidsholdbar coating. Enten på traditionel vis med enhver form for maling op til de højeste klasser brandmaling eller med det miljøvenlige Stopaq®, som vi er eneforhandler af i Danmark.

Inspektion og kvalitetskontrol

Vi har flere medarbejdere med den højeste FR0SI0-certificering. Derfor udfører vi også inspektion og kvalitetskontrol på overflader og overfladebehandling, og vi kan være jeres rådgiver i forhold til afklaring af fremtidig vedligeholdelse. Flere medarbejdere er også NACE-certificerede. Vi udfører overfladebehandling i henhold til N0RS0K-standarden.

Fleksibilitet En aftale er en aftale Faglig dygtighed Work ‘n Safety